Fredag d. 18.juli
Musikken
En aften i selskab med Sangerinde Cecilie Alring og Guitarist Søren Nielsen, spækket med dejlige hits af både nyere og ældre slags.
Cecilie Alring er uddannet musicalskuespiller fra Den Dansk Scenekunstskole i 2014. Siden da har hun bl.a. medvirket i “Cabaret” og “Shubidua – the musical” samt forestillingen “kattejammerrock”. Cecilie er opvokset i Holbæk, og er for en håndfuld år siden vendt hjem til byen og sine musikalske rødder.
Foruden sit virke som scenekunstner, har hun sin daglige gang på Holbæk Kulturskole hvor hun underviser i musik og drama.
Søren Nielsen har komponeret musik og spillet guitar det meste af sit liv. Han er uddannet fra Syddansk Musikkonservatorium i 2013. Ud over at spille koncerter i forskellige konstellationer overalt i Danmark, arbejder han som guitarunderviser på Holbæk Kulturskole.
Søren har indtil nu, udgivet 17 plader med egen musik.
Sammen får de alt til at lyde godt og du er garanteret en bred vifte af velkendte sange som du ikke kan lade være at synge med på.
Du kan se frem til en hyggelig og underholdende aften med godt humør!